VELFAC Classic – Klassisk og Autentisk
VINDUER OG DØRE UDVIKLET SPECIELT TIL KLASSISKE HUSE SOM BONDEHUSE, PATRICIER- OG MURERMESTERVILLAER
Med VELFAC Classic får du vinduer, der forener moderne krav til isoleringsevne med det oprindelige udtryk på vinduerne, som de så ud for 200 år siden.
Serien består af vinduer og døre i en alu/træ konstruktion, der kræver minimalt vedligehold, eller i en ren, smuk trækonstruktion. Som standard leveres VELFAC Classic med 3-lags rude med energimærke A, da det er kravet til helårsboligen. Du kan dog også vælge en 2-lags rude med energimærke B til fx sommerhuset.
Designet i samarbejde med stadsarkitekter
Grundige studier af stilperioder og forskellige bygningstyper samt vedvarende sparring med bl.a. stadsarkitekter har resulteret i det smukke, danske VELFAC Classic design, der understreges af forskellige former for profilering, tilbehør og sprosser.
Vinduernes gennemførte udtryk understreges af en buet “kitfals”, der giver en blød afslutning mod ruden, synlige hængsler i sidehængte rammer og smalle sprosser, som giver en elegant opdeling af ruderne.
Få en skræddersyet løsning
Detaljerne gør en stor forskel, når det skal passe til et hus i klassisk byggestil. Du får med VELFAC Classic frihed til at skabe dannebrogsvinduer, bondehusvinduer, palævinduer eller frederiksbergvinduer, alt efter hvad der passer til dit behov og husets udtryk. Det betyder, at du kan bibeholde bygningens klassiske udtryk, selvom vinduerne er helt nye og lever op til moderne energimærkning.
Læs mere om VELFAC Classic her